tirsdag den 9. oktober 2007

Turens smukkeste morgen


”Oh what a beautiful morning!” var den første strofe, der faldt mig ind denne morgen. Fantastisk udsigt fra campingpladsen på bjergsiden i Eungella – med skyformationer og et storslået landskab i bunden af dalen.
I dag fortsatte vi mod nord – til Airlie Beach, en nationalpark bestående af øer og halvøer – og indtil flere marinaer. Vi gik en strandpromenade – dog uden at blive lagt særlig mærke til.
Næste by var Bowen, hvor vi nu har slået teltpælene i for natten. Forinden havde vi dog nydt frokosten på toppen af et forbjerg, Flagstaff Hill, hvorfra hele det fantastiske sceneri ud over bugten lod sig beskue. Øer, fjerne bjerge, et turkisblå hav, en bro – og en stor by samt meget, meget mere.
Lige nu sidder vi og slapper af på Big4-pladsen i Bowen ved siden af camperen. Solen går ned om få minutter, og så er det mørkt. Temperaturen er meget behagelig, vinden har lagt sig, og i radioavisen kan vi høre, at alt er som det plejer at være derhjemme! Helge Sander siger, at professorerne manipulerer – etc. etc…
Med kærlig hilsen Carsten

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Carsten.
Hvor er det spændende læsning - og håber I nyder turen i fulde drag. Vi (Bent/Jeg og børn) er lige hjemvendt efter 14 oplevelsesrige dage i USA (Flordia, Nord/Syd-Carolina og Virgina).
Dejligt at kunne følge jer, og høre om / se billeder fra jeres fantastiske tur.
Ha det godt og hils. Knus fra Jette Varmløse (skulle hilse fra Birgitte mange gange)

Anonym sagde ...

Er det ikke forunderligt, hvor stor forskel der kan være i naturen, når blot man kører et par km ;O)
Jeg kan få et helt sug i maven over beskrivelsen af naturen og dens storslåethed,om det er fra det knastørre bushlandskab eller fra frodigheden langs kysten, specielt nu hvor i er ved at være godt nordpå. Ja det bliver endnu frodigere ved Cains.
Rigtig god fornøjelse, jeg glæder mig til at se en masse billeder. vh. Randi

Anonym sagde ...

Hejsa Carsten og Karen!
Det er rigtig spændende at følge jeres tur gennem Australien.
Det er rigtigt, som en her på siden har udtalt, at man fornemmer at man selv oplever det. - Lyde og dufte fornemmes tydeligt når man læser "dagbogen" og ser billederne.

Til Karen: Tusind tak for din opringning til min fødselsdag, det varmede dejligt.

Fortsat god tur til jer og jeres venner.

Kærlige hilsener
Marianne

Jim Bodil sagde ...

Hej Carsten and Karin,

Your trip looks great so far. Lookinf forward to hearing if you both brave the 'Great Barrier Reef' or not. I hope you do try to snorkle, it is worth it.

Jim