Lørdag morgen den 29. sept. Lettede Rita, John, Karen og jeg fra Kastrup med kurs mod London. Rejsen var i gang! - Derfra gik turen mod Hong Kong – en forbistret lang tur, præcis en kvart tur rundt om jorden på ca. 12 timer! Man kan ikke andet en undres, hver gang man ser en Jumbojet lette fra jorden – og forundringen bliver ikke mindre, når man sidder i den. At den også kan holde til at blive kastet lige så meget rundt i turbulensen i 11 km’s højde, som Karen og jeg blev kastet rundt med Molsfærgen, er ganske simpelt et under. Man sidder og skuler lidt til vingerne … kan de nu bære? Nå, men vi fløj lige ind i solopgangen og landede straks efter i Hong Kong – her i morgen kl. ca. 8.
I dag har vi så vandret rundt i Hong Kong, som er en fantastisk travl og fortættet by. Selv om det er søndag, kører alle butikker for fuld kraft, og todækkerbusserne kører næsten i én lang kø køler ved hæk uafbrudt!Vi er lige kommet hjem fra en havnerundfart med en lille færge, hvorfra vi var vidner til alle tiders laser-lys-show a la Jean Michel Jarre. De mange lyskanter på skyskraberne på havnefronten samt store lyskanoner lavede en symfonisk komposition – med musik til over de mange turbådes anlæg. Det kører hver aften – så kom bare!
I morgen tidlig går vi igen ombord hos Quantas, som vil bringe os til Sydney.
På gensyn CarstenTil venstre bloggens aktører, Karen, Carsten, Rita og John


1 kommentar:
Det lyder rigtig spændende og ingen af os lyser grønt... (af misundelse).
Jeg kan se på billdet, at det er lidt varmere end her i det lille land mod nord (idag ca. 14 grader).
Vi glæder os til at læse mere fra de opdagelsesrejsende.
Hils Effie rigtig mange gange!
vh. Randi
Send en kommentar