Så er vi på igen - opsamling!

Vi kørte hurtigt – og kom i fængsel … (Torsdag) Vi var tidligt på benene i Bathurst denne morgen. Vi skulle nå langt i dag. Klokken halv otte kørte vi ud af byen med kurs mod Dubbo, hvor alle med undtagelse af Karen havde været før. Her spiste vi frokost i parken, og gik på besøg i turistinformationen – som gjorde os opmærksom på, at vi kunne komme i fængsel! Det samme som vi tidligere havde været, men altså et lidt museumsagtigt fængsel. Alligevel interessant, og med mange nyskabelser siden sidste gang. Sidste mand, der blev henrettet her var i øvrigt en dansker ved navn Jens Peter Hansen.
Dagens hovedmål var dog Warrumbungle Nationalpark. Her så vi mange vilde kænguroer og meget maleriske udsigter. Området består af bjerge op til ca. 1200 m samt typisk australsk eucalyptusskov. På vej gennem skoven til et udsigtspunkt passerede vi et område, hvor der tydeligvis havde været skovbrand. Er det ikke forunderligt, at nogle af træerne bærer frøkapsler, der efter en skovbrand vupti springer op og spreder sine velbeskyttede frø ud i den udbrændte skovbund, så livet kan gå videre?
Vi blev så efterhånden klar over, at vi ikke kunne nå frem til den campingplads, vi havde regnet med. Efter bogen og kortet var der ingen andre i nærheden – men heldigvis fandt vi alligevel en i Coonabarabran. Her sidder vi så nu og har lige haft et lille krisemøde, fordi vi ikke når så langt hver dag, som planlagt – selv om vi synes, vi drøner afsted. Tilmed har John snakket med vor nabo, der fortæller, at vejene i Queensland ikke er så gode. Derfor har vi besluttet, at dagen i morgen, fredag, er dagen, hvor vi kører fra tidlig morgen til aften få at sikre ro resten af turen.

(Fredag) Når man kører "in the outback" kan man ikke alt det, man plejer at kunne. Alt er mere primitivt: vejene, lejrpladserne, teknikken osv. Men det er fantastisk spændende alligevel!
F.eks. kommer man let i snak med folk. Som nu lejrchefen i Taroon! Han var en sjov fætter, der i korthed fortalte os en væsentlig del af sin livshistorie. Hans farfar med efternavnet Steffensen var som nævnt indvandret fra Danmark og blev farmer. Steffensen junior arvede gården efter sin far - men måtte til sidst gå fra den på grund af tørke. Hård skæbne. Nu bor han så i en rutebil - men har sin kone længere oppe i byen i et rigtigt hus!
I det hele taget er der mange australiere, som uden videre henvender sig til os og spørger, hvor vi kommer fra. Så går snakken.
Nå, men thunderstormen blev ikke til noget. Til gengæld kom vor nabo, en englænder, der havde boet i staten Victoria i 36 år, hen og delte et glas med os. Så fik vi lidt af hans historie - og nogle gode tips fra nord. Han og hans kone kom nemlig fra Cairns, som er vores mål.


Een lille bitte bitte ting fra outback'en har dog været ved at drive os til vanvid: små bitte fluer som dem derhjemme i en trediedel størrelse - men totalt uden pli! De sætter sig uhæmmet på de mest irriterende steder, hvor der er fugt, nemlig i øjnene, på næsen, i ørerne, på læberne ja. overalt. Og de er ikke til at drive væk!
Men venlig hilsen Carsten