Happy Jack – og mister Rasmussen

Dagen i dag (søndag den 7.) bød igen på storslåede landskaber. Vi begyndte turen i Rockhamton nord for Brisbane og satte kursen mod Sarina – en sukkerindustriby lige syd for Mackay. Vi er blevet vant til at stå op kl. 6 og gå tidligt i seng – det gør man her!
Vi var på vej ud af the outback. Du milde, hvor er der store, kæmpestore arealer med brændt bush, knastør vegetation – eller korn- og sukkerrørsmarker, der er flere kilometer på hver led!
Første besøg i dag var Capricorn Caves – eller Olsens drypstenshuler efter den nordmand, der i 1865 opdagede dem og udforskede dem. De er nu turistiserede – med musik i ”katedralen” og flotte belysninger. Men alligevel et besøg værd!
I Malborough drejede vi ind for at spise frokost, som vi plejer på en rasteplads. Her mødte vi (John) en hollænder, der sammen med sin kone tager turen i modsat retning som os. Men hen over tre måneder! John foretog den sædvanlige udveksling af tips.
Dagens oplevelse kom på en rasteplads syd for Sarina, hvor vi mødte mr. Rasmussen og Happy Jack! Det var et meget specielt sted, hvor vi fik gratis kaffe og bisquits – og frivilligt kunne bidrage med en skærv til ”Meals and Wheels” i stedet for betalingen. Pengene går til mad til ældre i byerne mv. og stedet kører i 24 timer i døgnet hele ugen og drives frivilligt af pensionister!
Mr. Rasmussen er en af dem. Han fortalte, at han under en tørn fik besøg af 10 danske motorcyklister, som alle fik kaffe eller te. Da de hørte om betalingsmåden, sagde de bare, at de var for trætte til at tage sig af det, og så smuttede de. Tre uger efter blev mr. Rasmussen tilkaldt, fordi de samme motorcyklister dukkede op igen. De bad om at måtte se køkkenet og tale med mr. Rasmussen. De bad også om at måtte inspicere deres specielle madcontainer. Da Rasmussen senere fik den retur, syntes han den var tungere end før. Det var der en grund til – den var tung af penge – som tak for sidst!
Samme mister Rasmussens bedstefar var i øvrigt dansk – og det er jo ikke første gang, vi har hørt det!
Mens vi sad og hørte om alt dette, blev der et værre spektakel. En fugl lidt større end en solsort teede sig helt urimeligt! Den formelig GIK og LØB rundt på pladsen og skældte hver enkelt gæst ud på et meget usoigneret sprog, der nærmest lød som en skralde og en rappenskralde samtidigt. Den var virkelig vred! – Vi kalder den ”Happy Jack” var mr. Rasmussens lakoniske kommetar – og vi har kendt den i et par år!
Dagen sluttede på Armstrong Beach, Sarina. Helt ned til Stillehavet.