tirsdag den 23. oktober 2007

Så er vi hjemme igen!


(Indlæggene vises kronologisk bagfra. Der kan klikkes på billeder for forstørrelse).

Søndag nat kl. ca. 01,30 var vi tilbage på Rita og Johns trappesten i Strøby Egede ved Køge.
Alt var gået perfekt efter planen – lige indtil Quantas store jumbojet Boeing 747 satte hjulene på landingsbanen i Heathrow London. Herefter gik alt galt – men det forsøger vi at fortrænge – så ikke mere om det – kun lige at vi blev 2 ½ time forsinket og mistede en kuffert.

Vi havde en flot flyvetur – vi så de fantastiske ørkenstrækninger mellem Alice Springs og Melbourne, hvor der i hundredvis af kilometer ikke var så meget som en grusvej. Det gentog sig i det sydvestlige Kina - som vi så efter at vi have haft et par timer i Hong Kongs lufthavn – det flotteste og mest effektive lufthavn på turen.
Vi så også de høje tinder i den østlige del af Himalaya stikke op gennem skyerne. Det er svært at finde ord for et sådant syn. Vi sidder i 11 ½ kilometers højde og ser en 7-8 kilometer høj bjergkæde glide forbi vinduerne. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre??



Vi ser tilbage på en nærmest eventyrlig oplevelse og sender en hilsen til alle, der har gidet se med.


Vi ved ikke, hvor mange, der har kigget med – det er jo det spændende ved en blog. Men skulle I have lyst til at fortælle os det, ville vi være glade for det. Hvis ikke I bruger kommentarmuligheden, kan det ske på
johneh@kfumscout.dk eller ct@carsten-thomasen.dk.
_________________________________________________________

FAKTA OM TUREN:

Hovedrute:
Fly: København-London-Hong Kong-Sydney: 19.500 km
Camper: Sydney-Cains 3.560 km.
Fly: Cairns-Ayers Rock og Alice Springs-Melbourne-Hong Kong-London-København ca. 23.000 km

Flytimer excl. ventetid:
København-London ca. 2 timer
London-Hong Kong: 11 timer
Hong Kong-Sydney: 8 timer.
Cairns-Ayers Rock: ca. 2 ½ time
Alice Springs-Melbourne: ca. 3 timer
Melbourne-Hong Kong: ca. 8 timer
Hong Kong-London: ca. 12 timer
London-København: ca. 2 timer.
Ialt 48 ½ time!

Tilbagelagte afstande:
Camper 3.560
Fly: 42.500 km
I alt 46.000 km
(Jordens omkreds ved ækvator : 40.000 km)

Tid: 24 dage.

Rejsearrangør: My Planet, Holstebro (kan anbefales).
Tilkøbte arrangementer: Great Barrier Reef (koraløer), Kuranda Rail og Skyrail i Cairns (tog og tovbane), trackingtur 3 dage ved Ayers Rock/Alice Springs.

lørdag den 20. oktober 2007

Et kængurohop ind i midten af Australien – tre dages meriter


(Onsdag den 17. okt.) Onsdag tog vi så det sidste store hop inden hjemrejsen, nemlig fra Cairns til Ayers Rock – eller ULURU, som de indfødte kalder den. Vi fløj i en meget flot dekoreret maskine og kunne undervejs følge med i hele ændringen af landskabet – hvis man var så heldig at have en vinduesplads, hvilket jeg i øvrigt mener alle burde have!
Vi blev ramt at en ”varmemur” på omkring 40 gr. – men blev snart efter hentet af ”det”, der de næste tre dage skulle være vor basis. En ombygget lastbil – med luxussæder, men ikke for megen plads. Bagagen blev nærmest mast ind i krogene. Men ellers var det hele der – incl. aircondition.

Her kom Jeff og bød os velkommen i bussen, som nu havde 24 personer i alt - af mange nationaliteter: tyskere, østrigere, svejtsere og australiere, 1 spanier, 1 belgier – og 8 danskere.
Og lad os bare indrømme: det kunne være blevet besværligt – men det gik bragende godt.
Det skyldes også meget Jeff, der på en rigtig fornøjelig måde forstod at lede og fordele arbejdet. For der var ingen til at varte op – alt skulle klares af os selv. Faktisk blev det nærmest til en fornøjelig spejdertur for fire patruljer.


Ankomstdagen begyndte med at besøge ”The Olga” (Kata Tjuta), som er et bjergmassiv lignende Ayers Rock. Vi gik en tur tæt på – efter at være blevet nøje instrueret om, at en vandflaske med 1 ½ liter drikkevand er fast udstyr – og skal tømmes flere gange på en dag!
Derfra gik turen til ULURU for at se solnedgangen over den berømte klippe. Det var turisme af første klasse! Snesevis af busser og hundredvis af mennesker var der allerede. Jeff fortalte, at der årligt kommer ca. 400.000 mennesker på stedet!
Men alligevel var det en flot oplevelse – nærmest som at være til festfyrværkeri – men meget mere storslået!

(Torsdag den 18. okt.) Dagen bød på sunrise ved Uluru. Men for at kunne det, måtte vi op kl. FIRE. Det gik nu fint – og oplevelsen var ikke mindre fascinerende end aftenen før. Hundredvis stod og ventede på, at den røde klippe skulle begynde at gløde kl. 6,10 – og det gjorde den minsandten!
Vi vandrede lidt omkring i området – mens Jeff på en meget engageret måde prøvede at sætte os ind i de indfødte, the aboriginals’ historie og religion, hvor klippen spiller en væsentlig rolle. Jeff pointerede gang på gang, at man skulle vise netop de oprindelige indbyggere respekt ved at værne om Uluru, som for dem er et helligt sted.
Vi kørte en tur hele vejen rundt om klippen, gjorde holdt nogle gange og fortsatte til et Aboriginal Cultural Center, hvor vi visuelt fik underbygget noget af det Jeff havde fortalt. Og så kom vi fire nærmest tilfældigt til at falde ind på cafeen, hvor vi kunne købe kaffe og is!! Helt tilfældigt!
Der var langt til næste overnatningssted i retning mod Alice Springs, så vi trillede ud ad de snorlige australske landeveje. Pludselig drejede vi af og kørte off road – indtil Jeff meddelte, at nu skulle der samles brænde til brug til aftensmaden! Vi opdagede, at alle de udgåede træer var kompakt brænde. Ikke som derhjemme lette i brændværdien, men virkelig tunge – og tørre!
Inden aftensmaden nåede nogle af os en tur i svømmebassinet – og så var der ellers gryderet og lejrhygge. Jeff havde nogle store jerngryder, og køkkenholdet havde puttet tre miksede retter plus et brød i dem – og de kom både over og under gløderne. Imens vi ventede på resultatet, gav spanieren og belgieren, der var på bryllupsrejse, champagne, og der var tid til lidt lejrbålshygge under det fantastiske stjernetæppe i den kulsorte aften.
Men ikke ret længe. Alle gik meget tidligt i seng, selv om vi næste morgen havde fået lov til at dase et helt kvarter længere, nemlig til 04,15. No pjank in the corner!

(Fredag den 19. okt.) Vi skulle på vandretur i Kings Canyon inden solopgang aht. varmen. En tur enten i bunden af dalen eller oppe på kanten. Vi valgte bunden - en revne i klippemassivet – et fantastisk sceneri med en fantastisk flora og fauna. Mange fugle kunne vi komme tæt på – og det har vi i øvrigt oplevet mange steder. Det er første gang i mit liv, at jeg har drukket 1½ liter vand før kl. otte morgen (ct)!
Fra Kings Canyon gik turen nord om området ad en rigtig australsk outbacker vej med masser af huller og vaskebræt mod Glen Helena – stedet hvor nogle af os måtte stå af og sige farvel til resten – for at køre de sidste 130 km til Alice Springs i en anden bus.
Herfra flyver vi i morgen til Melbourne – og derfra direkte til London – og hjem – efter uforglemmelige oplevelser.
Tak til dem, der bar og fulgte – og tak for de mange reaktioner.
Vi runder af, når vi kommer hjem – eller måske undervejs.
Kærlig hilsen
Rita & John – Karen & Carsten

tirsdag den 16. oktober 2007

Great Barrier Reef – laaaang sejltur på Det store stille Hav

I dag, tirsdag, var viet til de berømte koraløer, der ligger nordøst for Cairns. Vi mødte tidligt på havnen hos ”Ocean Spirit Cruises” – på en ret stor katamaran motorsejlbåd, som skulle være vor platform til kl. 5 eftermiddag.
Sejlturen til koralrevene gik stærkt – men tog alligevel godt to timer. En rigtig flot tur med saltvandssprøjt og skønne panoramaer – og mulighed for afslapning og solbad.
Da vi nåede frem til målet ude i det store ocean, viste det sig at være en lille flad sandbanke på størrelse med et par fodboldbaner.
Ikke desto mindre var der masser af liv. Tre interessante arter af terner oven vande (som man kunne komme tæt på) – og utallige fantastiske væsener under havoverfladen. Vi begyndte med en tur i en båd med glasbund, hvor vi ro og mag kunne studere de meget fascinerende koraler og det rige fiskeliv. Vi var tæt på og kunne se det helt ned i detaljer. Vi talte om, at Vorherre måtte have haft det rigtig sjovt, da han skabte dem, for mage til variationer og utrolige former og farver skal man lede længe efter.
John og jeg forsøgte os med snorkling – men det blev nu mest til sopning og svømning, for vi kunne ikke finde ud af at trække vejret ind på de rigtige tidspunkter! Host! Fantastisk i disse omgivelser!
Turen hjem var i modvind – og her mærkede vi lidt til oceanets store bølger. Vi fik alle en eller flere styrtsøer ind over os!
I morgen letter vi så mod Ayers Rock. Vi ved ikke, om vi kan sende indlæg derfra – men vi glæder os!
Kærlig hilsen – de søfarende.

mandag den 15. oktober 2007

Kuranda – hen over regnskoven i gondol



Kuranda er en lille by et stykke inde i bjergene NV for Cairns. Vi fik plads i et tog, som på gammeldags vis sneg sig op gennem regnskoven – op til Kuranda. Det var som at sidde i Hammelgrisen på vej til skole for 50 år siden! Alle lydene, dørene, skinnerne, gangene mellem vognene var som dengang.
Men udsigten var til gengæld helt anderledes! Højderne og udsigten over og gennem regnskoven var fascinerende. Toget gjorde et holdt, så alle kunne stige ud og nyde udsigten over et klippemassiv og et vandfald.
Så tøffede vi videre og nåede Kuranda. Her var alskens boder med souvenirs i alle afskygninger – men faktisk for det meste i gedigen kvalitet.
Nedturen var med Skyrail – dvs. tovbane med 6-mandskabiner. Vi var heldige og fik en gondol alene, hvori vi ”svævede” hen over regnskoven og kunne studere de kæmpemæssige træer og vækster i ro og mag fra oven. Meget spændende.

Ved endestationen var der et 5-punkts program, hvor vi meget kreativt og meget informerende blev indført i ”The Aboriginal Culture”. På en meget elegant måde opførte en gruppe aboriginals forskellige tableauer og dramaer, der gav et fint indblik i deres kultur. Vi fik også instruktion og øvelse i at kaste med boomerang og et særligt spyd med slynge.

Aftensmaden blev indtaget på Esplanaden – efter en lille promenade. I morgen sejler vi ud til korallerne.
Kærlig hilsen fra os i Cairns!

Her præsenteres vi for en gammel spejderaktivitet: ildbor!

søndag den 14. oktober 2007

NOTA BENE - reaktioner

Tak for alle reaktionerne. Nogle skriver mails, og nogle laver kommentarer på bloggen. Vi (John og jeg) prøver at fange dem alle. Så fortsæt bare!
John & Carsten

Farvel til camperen – ny epoke



I dag vågnede vi i 1000 meters højde – efter en rigtig god og kølig nats søvn. Blot for at opdage, at der kun var koldt vand i bruseren. Men en frisk start! I øvrigt har der været ganske gode forhold på campingpladserne – bedst på BIG-4. Alle steder har vi benyttet BBQ’en til bøfferne og grøntsagerne – og her er vi tit kommet i snak med andre opdagelsesrejsende.
Turen til Cairns var ned ad bakke hele vejen – hårnåle en masse. Et sted slog vi et smut til siden for at se et ”Fig Tree”. Dvs et gigantisk træ, der er blevet omklamret, udsuget og dræbt af en snylter i en sådan grad, at det er blevet til en kæmpemæssig skulptur, ca. 30 meter høj.
Resten af turen var ren rutine. Vi har taget afsked med camperen – efter godt 3.500 km sammen, og vi er nu for 2 nætter indlogeret på Cairns Colonial Club Resort. En ny epoke er begyndt - vi bliver opvartet!
I aften har vi spist ude – for første gang – og John og jeg har fået kinesisk massage til vore ømme skuldre, som jo må bære så meget. I morgen, mandag, gælder det regnskoven Kuranda.
Kærlig hilsen Rita & John, Karen & Carsten

lørdag den 13. oktober 2007

I højderne – og fri for de vilde dyr



Efter en behagelig nat ved Mission Beach - med torden og lidt regn – men først og fremmest en vis kølighed, gik turen i dag lidt ind i landet mod byen Atherton.
Undervejs har vi vandret på stier i regnskove, set vandfald, hørt cikader – og oplevet unge menneskers fornøjelige badetur i vandfaldet. Der var skildpadder og kæmpe sugemaller, der deltog i løjerne.
Under frokosten oplevede undertegnede et fantastisk skue: de tre øvrige formelig dansede rundt med frokosten i den ene hånd og fluesmækkere i den anden – på jagt efter store aggressive hestebremser. Jo vi har haft mange problemer med de vilde dyr – især de mindste af dem.
Vi kom igennem Mols Bjerge i dag. Store langstrakte ”bakker” med køer i mange racer – fra jysk sortbroget til indiske pukkelkøer – rigtig flotte dyr! Det markante var, at alt her er grønt og frodigt – i modsætning til områderne mod syd. Vi har set bananplantager tage over efter sukkerrørene. En enkelt teplantage også, hvor Rita fik købt nogle poser af de velduftende blade. In the middle of nowhere opdagede vi et bioøkologisk (Johns udtryk) ostemejeri, hvor vi nød en kop kaffe og nogle af de velsmagende produkter.
Ved aftenbordet har vi undret os over den behagelige kølighed. Den sag opklarede John hos nogle af naboerne: vi bor i ca. 1000 meters højde. De vilde dyr mærker vi heller ikke noget til.

I morgen går turen så til Cairns, hvor camperen afleveres, og vi flytter på hotel.

Kærlig hilsen fra os i bjergene!

PS. - Det er Rita til venstre ...

fredag den 12. oktober 2007

Thunderstorm og sukkermølle



Vi svedte tran i nat. Pyh, hvor var der varmt. Nå, men vi fortsætter op langs østkysten - fra Taylors Beach med kurs mod Mission Beach ca. 200 km syd for Cairns. Vi har ikke været på i et par dage, så nu kommer der en hel smøre.
Vi nyder fortsat de spektakulære udsigter, der er undervejs, og vi har gjort det til en vane at frekventere Visitors Information, når vi kommer til et sted, vi vil undersøge. Her får vi tit en snak og nogle gode tips og råd. I dag var det byen Tully, der skulle undersøges. Det er her, der falder mest regn i Australien, og det fik vi at mærke! Man fortalte os, at vi kunne få en guidet rundvisning på sukkermøllen, og det besluttede vi os for, da vi jo længe havde kørt i et sukkerrørsområde og kigget på høsten.
Der var et par timer til start, så vi kørte en tur ind langs floden Tully og tilbage til frokost i parken. Vi havde lagt mærke til en blygrå næsten sort sky, der kom nærmere, og en lokal cyklist gjorde opmærksom på, at en storm var i optræk. Vi mente vi kunne nå at spise frokost, men pludselig var den over os, og vi blev nærmest blæst ind i camperen – og så tog det fat! Storm, regn og nedfaldne grene suste omkring os, og det var svært at se noget som helst.

Det løjede dog ret hurtigt af, og vi tog ind på sukkermøllen.
Vi fik en prima rundvisning – kun os fire – af en kompetent ældre herre, der vidste, hvad han snakkede om. Fabrikken var fra 1925, og det kunne man godt fornemme – men den præsterede at lave 700 tons sukkerrør om til 100 tons sukker. Hver time! Det var en meget interessant rundvisning, hvor vi smagte den helt nylavede varme sukker!
Med kærlig hilsen – Rita & John – Karen & Carsten

Regnskov, dieselkrise og vandfald



Det var svært at bryde op fra den dejlige plads ved Rolling Stones, men efter et pragtfuldt morgenbord i vandkanten gik det videre nordpå.
Vi kiggede lidt på sukkerrørhøsten – kæmpemaskiner, der gjorde både det ene og det andet ved rørene, inden de blev kvast og blæst ned i den efterfølgende container. Vi ser mange meget lange ”tipvognstog” køre de høstede sukkerrør fra de enorme marker til sukkermøllen.
Wallamans Falls var det egentlige mål. Fra Ingham skulle vi 48 km ind i landet, og John kastede lige et blik på dieselmåleren og ymtede noget om, at det måske var tiden at fylde på. ”Det kan vi da gøre i næste by,” sagde jeg. ”Den er jo mere end kvart fuld!” Men der var ikke nogen tank i Trebonne, så vi kørte videre men mente os sikre.
Men da vi passerede et skilt med ”15 km med kraftig stigning” kiggede vi lige engang på hinanden. Nå, det går nok. Men det var bare opad og opad og opad – og dieselmåleren gik nedad! Vi så kun en eneste bil – men nåede da et skilt, som vi troede var målet. Da vi kom derhen stod der: 10 km til Wallamanns Falls!
Krisemøde! Går det? Har vi nok til at nå tilbage?
NEJ! Det går ikke! Vi var enige, og vi vendte om og kørte ad de snoede veje 48 km tilbage til Ingham. Vi tankede 75,02 liter på. Iflg. Instruktionsbogen kan der være 75 liter!
Vi fik en kop kaffe – og kørte så igen mod toppen – og så det pragtfulde vandfald fra oven. Desuden to flotte varaner, et rottelignende dyr, som ikke var en rotte, en bushturkey, smukke fugle – og en stor bildræbt slange.
I aften ligger vi i Taylors Beach – men kan som i går igen ikke komme på nettet.
Kærlig hilsen Carsten & Co.

Alting er stort i Australien


Når man kører gennem de mange landskaber, får man mange indtryk af store enheder:

store sukkerrørsmarker,

store lastbiler,

store reservehjul

– ja, selv mågerne er store!


(Onsdag den 10.10)
... Men vejene er det ikke – der er helt almindelige hovedveje og biveje alle steder – ingen motorveje undtagen i de største byer. Til gengæld kører selv de største lastbiler altid ca. 110 km/t! Det giver et vældigt sug, når man møder sådan én med 9 aksler og 34 hjul! Når vi kommer til Ayers Rock vil vi sikkert møde endnu større lastbiler med 3-4 anhængere, men de må ikke køre her.
Vi har været oppe på flere udsigtspunkter, dvs. små bjerge, som ligger ligesom små øer lige midt i et vældigt fladt landskab – med enorme marker med f.eks. sukkerrør eller ananas.
I dag startede vi fra Bowen og endte i Rolling Stones på en pragtfuld campingplads helt ned til Stillehavet. Vi undrede os over, at ingen opholdt sig ved den flotte strand – men en anden campist, som vi snakkede med, fortalte, at det er pga. saltvandskrokodiller samt brandmænd, der er så effektive, at brandsåret bryder op igen og igen resten af livet. John og jeg valgte svømmebassinet!
I morgen skal vi se vandfald.
Med kærlig hilsen Carsten

tirsdag den 9. oktober 2007

Turens smukkeste morgen


”Oh what a beautiful morning!” var den første strofe, der faldt mig ind denne morgen. Fantastisk udsigt fra campingpladsen på bjergsiden i Eungella – med skyformationer og et storslået landskab i bunden af dalen.
I dag fortsatte vi mod nord – til Airlie Beach, en nationalpark bestående af øer og halvøer – og indtil flere marinaer. Vi gik en strandpromenade – dog uden at blive lagt særlig mærke til.
Næste by var Bowen, hvor vi nu har slået teltpælene i for natten. Forinden havde vi dog nydt frokosten på toppen af et forbjerg, Flagstaff Hill, hvorfra hele det fantastiske sceneri ud over bugten lod sig beskue. Øer, fjerne bjerge, et turkisblå hav, en bro – og en stor by samt meget, meget mere.
Lige nu sidder vi og slapper af på Big4-pladsen i Bowen ved siden af camperen. Solen går ned om få minutter, og så er det mørkt. Temperaturen er meget behagelig, vinden har lagt sig, og i radioavisen kan vi høre, at alt er som det plejer at være derhjemme! Helge Sander siger, at professorerne manipulerer – etc. etc…
Med kærlig hilsen Carsten

mandag den 8. oktober 2007

Skildpadder og næbdyr


Det viste sig at caravanparken på Amstrong Beach var et sted hvor der boede mange der arbejder med renovering af jernbanen. Det satte sit præg på pladsen med de mange fastliggere.
En ny og spændende dag begyndte som sædvanlig ved 6 tiden, hvor livet i caravan parkerne starter, ja folk er tidligt på færde, men man skal også helst være fremme på den næste plads senest mellem kl. 16 og 17 for at sikre sig en god plads med strøm. Vi var klar til afgang før kl. 8, så vi var i fin stil på landevejen mod nord.
Vi kørte til Freshwater Point, som er en kendt odde, der hvor kaptajn Cook gik i land og hentede frisk vand til sit mandskab på skibene, inden deres sejlads gik videre til det der senere blev til byen Sydney.
I Mackay blev det til diverse indkøb og gå-tur i byen inden vi vendte bilen mod nationalparken Eungella, hvor vi kørte op i ca. 800 m højde til toppen af nogle meget flotte bjerge, med udsigt over hele kystområdet. Turen hertil gik gennem sukkerrørsplantager, forbi sukkerfabrikker gennem landsbyer til opstigningen begyndte med ca. 5 km 12% stigning.
Næsten oppe på toppen kom vi til et fladt stykke hvor Bridge River løber. I denne flod er der rigtig mange skildpadder og de små næbdyr (Platypus) - de boltrede sig i vandet, det var ganske interessant at se.
Her på Caravan pladsen er der udsigt mellem bjerge ned til Mackay, der ligger ca. 80 km herfra i aften mørket ses byen meget tydeligt.
Alle de steder vi kommer møder vi venlige og hjælpsomme mennesker, det er både australiere og folk fra andre verdensdele, alle er åbne og kommer med gode råd og ideer, både til det praktiske på pladsen, men også til at fortælle om seværdigheder og ting vi bestemt må se på den videre tur.
Lige nu har vi besøg af et ungt par fra Holland.
Nu skal vi have et glas vin eller måske to og dagen i morgen skal planlægges.

De bedste hilsner
Rita & John

Happy Jack – og mister Rasmussen


Dagen i dag (søndag den 7.) bød igen på storslåede landskaber. Vi begyndte turen i Rockhamton nord for Brisbane og satte kursen mod Sarina – en sukkerindustriby lige syd for Mackay. Vi er blevet vant til at stå op kl. 6 og gå tidligt i seng – det gør man her!
Vi var på vej ud af the outback. Du milde, hvor er der store, kæmpestore arealer med brændt bush, knastør vegetation – eller korn- og sukkerrørsmarker, der er flere kilometer på hver led!
Første besøg i dag var Capricorn Caves – eller Olsens drypstenshuler efter den nordmand, der i 1865 opdagede dem og udforskede dem. De er nu turistiserede – med musik i ”katedralen” og flotte belysninger. Men alligevel et besøg værd!
I Malborough drejede vi ind for at spise frokost, som vi plejer på en rasteplads. Her mødte vi (John) en hollænder, der sammen med sin kone tager turen i modsat retning som os. Men hen over tre måneder! John foretog den sædvanlige udveksling af tips.
Dagens oplevelse kom på en rasteplads syd for Sarina, hvor vi mødte mr. Rasmussen og Happy Jack! Det var et meget specielt sted, hvor vi fik gratis kaffe og bisquits – og frivilligt kunne bidrage med en skærv til ”Meals and Wheels” i stedet for betalingen. Pengene går til mad til ældre i byerne mv. og stedet kører i 24 timer i døgnet hele ugen og drives frivilligt af pensionister!
Mr. Rasmussen er en af dem. Han fortalte, at han under en tørn fik besøg af 10 danske motorcyklister, som alle fik kaffe eller te. Da de hørte om betalingsmåden, sagde de bare, at de var for trætte til at tage sig af det, og så smuttede de. Tre uger efter blev mr. Rasmussen tilkaldt, fordi de samme motorcyklister dukkede op igen. De bad om at måtte se køkkenet og tale med mr. Rasmussen. De bad også om at måtte inspicere deres specielle madcontainer. Da Rasmussen senere fik den retur, syntes han den var tungere end før. Det var der en grund til – den var tung af penge – som tak for sidst!
Samme mister Rasmussens bedstefar var i øvrigt dansk – og det er jo ikke første gang, vi har hørt det!
Mens vi sad og hørte om alt dette, blev der et værre spektakel. En fugl lidt større end en solsort teede sig helt urimeligt! Den formelig GIK og LØB rundt på pladsen og skældte hver enkelt gæst ud på et meget usoigneret sprog, der nærmest lød som en skralde og en rappenskralde samtidigt. Den var virkelig vred! – Vi kalder den ”Happy Jack” var mr. Rasmussens lakoniske kommetar – og vi har kendt den i et par år!
Dagen sluttede på Armstrong Beach, Sarina. Helt ned til Stillehavet.

lørdag den 6. oktober 2007

I dag nåede vi ud til kysten - og slap for fluerne


Mange steder ser man gamle ting fra forladte landbrug eller maskinhandlere. Billedet er fra Wowan.
Ellers forlader vi i dag outbacken og kører mod kysten. Målet er Rochhamton nord for Brisbane. Undervejs kører vi igennem de forholdsvis "overkommelige" bjerge og besøger flere udsigtspunkter. Fantastiske landskaber! Vi ser også et jernbane- og minemuseum og hører om det hårde liv, de første indvandrere havde for ca. 220 år siden.
Samtidig har vi med fornøjelse konstateret, at nu er der ingen fluer, og vi har god tid til resten af turen.
John og undertegnede lavede mad i aften - en dansk-australsk schnitzel og dertil brasede halve kartofler og masser af stegt peberfrugt.

Med venlig hilsen
Carsten

Denne fugl følger os overalt.
Den nærmest udspionerer os!

Så er vi på igen - opsamling!


Vi kørte hurtigt – og kom i fængsel … (Torsdag) Vi var tidligt på benene i Bathurst denne morgen. Vi skulle nå langt i dag. Klokken halv otte kørte vi ud af byen med kurs mod Dubbo, hvor alle med undtagelse af Karen havde været før. Her spiste vi frokost i parken, og gik på besøg i turistinformationen – som gjorde os opmærksom på, at vi kunne komme i fængsel! Det samme som vi tidligere havde været, men altså et lidt museumsagtigt fængsel. Alligevel interessant, og med mange nyskabelser siden sidste gang. Sidste mand, der blev henrettet her var i øvrigt en dansker ved navn Jens Peter Hansen.
Dagens hovedmål var dog Warrumbungle Nationalpark. Her så vi mange vilde kænguroer og meget maleriske udsigter. Området består af bjerge op til ca. 1200 m samt typisk australsk eucalyptusskov. På vej gennem skoven til et udsigtspunkt passerede vi et område, hvor der tydeligvis havde været skovbrand. Er det ikke forunderligt, at nogle af træerne bærer frøkapsler, der efter en skovbrand vupti springer op og spreder sine velbeskyttede frø ud i den udbrændte skovbund, så livet kan gå videre?
Vi blev så efterhånden klar over, at vi ikke kunne nå frem til den campingplads, vi havde regnet med. Efter bogen og kortet var der ingen andre i nærheden – men heldigvis fandt vi alligevel en i Coonabarabran. Her sidder vi så nu og har lige haft et lille krisemøde, fordi vi ikke når så langt hver dag, som planlagt – selv om vi synes, vi drøner afsted. Tilmed har John snakket med vor nabo, der fortæller, at vejene i Queensland ikke er så gode. Derfor har vi besluttet, at dagen i morgen, fredag, er dagen, hvor vi kører fra tidlig morgen til aften få at sikre ro resten af turen.

(Fredag) Når man kører "in the outback" kan man ikke alt det, man plejer at kunne. Alt er mere primitivt: vejene, lejrpladserne, teknikken osv. Men det er fantastisk spændende alligevel!
F.eks. kommer man let i snak med folk. Som nu lejrchefen i Taroon! Han var en sjov fætter, der i korthed fortalte os en væsentlig del af sin livshistorie. Hans farfar med efternavnet Steffensen var som nævnt indvandret fra Danmark og blev farmer. Steffensen junior arvede gården efter sin far - men måtte til sidst gå fra den på grund af tørke. Hård skæbne. Nu bor han så i en rutebil - men har sin kone længere oppe i byen i et rigtigt hus!
I det hele taget er der mange australiere, som uden videre henvender sig til os og spørger, hvor vi kommer fra. Så går snakken.
Nå, men thunderstormen blev ikke til noget. Til gengæld kom vor nabo, en englænder, der havde boet i staten Victoria i 36 år, hen og delte et glas med os. Så fik vi lidt af hans historie - og nogle gode tips fra nord. Han og hans kone kom nemlig fra Cairns, som er vores mål.


Een lille bitte bitte ting fra outback'en har dog været ved at drive os til vanvid: små bitte fluer som dem derhjemme i en trediedel størrelse - men totalt uden pli! De sætter sig uhæmmet på de mest irriterende steder, hvor der er fugt, nemlig i øjnene, på næsen, i ørerne, på læberne ja. overalt. Og de er ikke til at drive væk!
Men venlig hilsen Carsten

fredag den 5. oktober 2007

Hello from the outback!

I et par dage har jeg ikke kunnet komme paa nettet, men nu har jeg for et stund laant en pc af en aeldre mand paa 76, som er paa nettet! Saa maa billeder mm. vente.
Vi befinder os paa en campingplads i Taroom sydvest for Brisbane, tror jeg. Jeg sidder i en gammel rutebil, som er lejrkontoret! PCen er lejrchefens, som sidder og drikker en oel sammen med John. Hans bedstefar var dansker, men blev farmer her. Maaske faar vi en lille thunderstorm - det lyner i det fjerne. Lige nu er Rita og Karen i gang med at stege kyllinger, som vist snart er faerdige, saa jeg slutter her.
Alt vel i Outbacken. Kaerlig hilsen
Carsten

onsdag den 3. oktober 2007

Kurs mod "the outback"


Det er tid at sige farvel til Sydney. John og jeg tog først ud til ”Maui”, som er et feriecamperbiludlejningsfirma. Vi skulle have fat i vor autocamper, så vi kunne begynde den lange tur mod nord. Jeg havde glemt den voucher, der skulle sikre os camperen, men det blev fixet med en fax, og snart var vi på vej ud af byen. Troede vi! Vi havde jo GPS’en (Bodille) – men hun var komplet utilregnelig og helt rundt på gulvet. Signalerne skulle jo sno sig ned mellem skyskraberne – det kunne de ikke! Jeg var reservenavigatør, og jeg var lige så forvirret, for kortet var ikke særlig detaljeret.
Det blev til en rigtig god afsked – med to ture over Harbour Bridge – og der slap vist et par bandeord over mine læber midt i den ømme afsked.
Men så kørte det – ud over stepperne – og Blue Mountains blev nået på rekordtid. Pigerne skældte lidt ud over, at tingene på ”bagperronen” flyttede sig lidt umotiveret, og at de havde svært ved sidde stille, men ingen fartgrænser blev overskredet, hævdede John, og vi kunne nyde den herlige udsigt mod ”Three Sisters”, som er tre imponerende klippeformationer i bjergområdet. Vel at mærke i fuldt dagslys – men med en fantastisk, stormagtig vind, der var lun som en hårtørrer.
Derfra gik turen videre mod ”the outbach”, som bushen, eller snarere den ørkenagtige bush kaldes i Australien. Vi passerede adskillige kænguro-lig, som lå i vejkanten, og vi fik rigeligt bekræftet, hvad Effi og Andrea fortalte i aftes: at der hersker en ret katastrofal tørke i New South Wales for tiden. Seks år uden nedbør! Farmerne er virkelig trængte.
Lige nu sidder jeg på campingpladsen i Bathurst og skriver, mens der høres en hyggelig, rolig vejrtrækning rundt om … og snart vil jeg synge med. Vi skal tidligt op i morgen.

Med venlig hilsen
Carsten

SYDNEY - en smuk skyline!



Hvis man kan tale om, at en skyline kan være smuk, så må titlen tilfalde Sydney!
Efter mere end 20 timer i fly plus et ophold i Hong Kong kunne vi i dag drage ud på opdagelse i Australiens store by Sydney – ikke hovedstaden, men nok den smukkeste stad!
Vi vandrede fra vort hotel gennem Sct. Andrewsparken, ind i Sct. Marys Church og videre til et af verdens vidundere Sydney Opera House.
Det er noget særligt – hvilket guiden heller ikke var i tvivl om! Selv om hun på den ene side hævede Utzon til skyerne og på den anden side gjorde lidt grin med ham. Han ville jo ikke makke ret!
Nå – men det blev en uforglemmelig rundvisning for AU$ 69, og den var pengene værd. Så gik turen langs kajen til den gamle bydel og op til observatoriet, hvor der er en formidabel udsigt.
Vi tog en rundfart i en jet-katamaran, som virkelig levede op til sin betegnelse! Men trods luftmodstanden, når man rejste sig, fik vi da nogle fantastiske scenerier – og her er det jeg vil påstå, at en skyline kan være smuk! Vi så Opera House fra alle vinkler, men altså også alle skyskraberne! Og luften var behagelig – omkring de 26 gr.
Vi gik endnu en tur gennem strøget og hjem – og undervejs var vi selvfølgelig oppe i ”The Tower” og fik hele byen at se fra oven.
Om aftenen var vi på besøg hos Effi og hendes datter Andrea i en rigtig lækker forstadslejlighed. John og jeg var på jamboree i 1988 sammen med Effi, hvor vi lærte hende at kende. Det var et rigtigt fornøjeligt gensyn.

mandag den 1. oktober 2007

Så lettede vi omsider fra Kastrup ...

Man forundres hver gang over dette "væsen" ...


Lørdag morgen den 29. sept. Lettede Rita, John, Karen og jeg fra Kastrup med kurs mod London. Rejsen var i gang! - Derfra gik turen mod Hong Kong – en forbistret lang tur, præcis en kvart tur rundt om jorden på ca. 12 timer! Man kan ikke andet en undres, hver gang man ser en Jumbojet lette fra jorden – og forundringen bliver ikke mindre, når man sidder i den. At den også kan holde til at blive kastet lige så meget rundt i turbulensen i 11 km’s højde, som Karen og jeg blev kastet rundt med Molsfærgen, er ganske simpelt et under. Man sidder og skuler lidt til vingerne … kan de nu bære? Nå, men vi fløj lige ind i solopgangen og landede straks efter i Hong Kong – her i morgen kl. ca. 8.

I dag har vi så vandret rundt i Hong Kong, som er en fantastisk travl og fortættet by. Selv om det er søndag, kører alle butikker for fuld kraft, og todækkerbusserne kører næsten i én lang kø køler ved hæk uafbrudt!
Vi er lige kommet hjem fra en havnerundfart med en lille færge, hvorfra vi var vidner til alle tiders laser-lys-show a la Jean Michel Jarre. De mange lyskanter på skyskraberne på havnefronten samt store lyskanoner lavede en symfonisk komposition – med musik til over de mange turbådes anlæg. Det kører hver aften – så kom bare!
I morgen tidlig går vi igen ombord hos Quantas, som vil bringe os til Sydney.

På gensyn Carsten

Til venstre bloggens aktører, Karen, Carsten, Rita og John