Regnskov, dieselkrise og vandfald

Det var svært at bryde op fra den dejlige plads ved Rolling Stones, men efter et pragtfuldt morgenbord i vandkanten gik det videre nordpå.
Vi kiggede lidt på sukkerrørhøsten – kæmpemaskiner, der gjorde både det ene og det andet ved rørene, inden de blev kvast og blæst ned i den efterfølgende container. Vi ser mange meget lange ”tipvognstog” køre de høstede sukkerrør fra de enorme marker til sukkermøllen.
Wallamans Falls var det egentlige mål. Fra Ingham skulle vi 48 km ind i landet, og John kastede lige et blik på dieselmåleren og ymtede noget om, at det måske var tiden at fylde på. ”Det kan vi da gøre i næste by,” sagde jeg. ”Den er jo mere end kvart fuld!” Men der var ikke nogen tank i Trebonne, så vi kørte videre men mente os sikre.
Men da vi passerede et skilt med ”15 km med kraftig stigning” kiggede vi lige engang på hinanden. Nå, det går nok. Men det var bare opad og opad og opad – og dieselmåleren gik nedad! Vi så kun en eneste bil – men nåede da et skilt, som vi troede var målet. Da vi kom derhen stod der: 10 km til Wallamanns Falls!
Krisemøde! Går det? Har vi nok til at nå tilbage?
NEJ! Det går ikke! Vi var enige, og vi vendte om og kørte ad de snoede veje 48 km tilbage til Ingham. Vi tankede 75,02 liter på. Iflg. Instruktionsbogen kan der være 75 liter!
Vi fik en kop kaffe – og kørte så igen mod toppen – og så det pragtfulde vandfald fra oven. Desuden to flotte varaner, et rottelignende dyr, som ikke var en rotte, en bushturkey, smukke fugle – og en stor bildræbt slange.
I aften ligger vi i Taylors Beach – men kan som i går igen ikke komme på nettet.
Kærlig hilsen Carsten & Co.